FREDERIKSHAVN BEDDING

  Frederikshavn bedding er det yngste af de fire træskibsværfter som har eksisteret i Frederikshavn. Værftet blev startet af Morten Rasmus Mortensen i 1904.

Han var født i Bangsbostrand, i dag den sydlige del af Frederikshavn, den 8. august 1880. Han blev udlært som skibsbygger hos Harald Valdemar Buhl og kom senere til orlogsværftet, hvor han lærte konstruktion og blev skibsbygmester i 1904. 24 år gammel vendte han hjem til Frederikshavn og søgte den 24. maj 1904 om et lejemål på havnen, 20 alen bredt og 12 alen langt, hvor han kunne bygge skibe op til 66 favne. Allerede inden han opførte sit første skibsbyggeri i Gammelhavn var han begyndt at bygge mindre klinkbyggede skibe i Bangsbostrand enten på Saltebakken eller på Havmarken ved Sofievej.

Værftet udvides adskillige gange inden det flyttes til den nye ophalingsplads op også   årene

mod Frederikshavn Kirke i 1910. Dette areal udvides også op gennem rene frem til M.R. Mortensens død i 1948

Ved M.R. Mortensens død i 1948 overtager sønnerne Olaf og Poul Mortensen værftetog driver det frem til 1979.

1 1952 vedtages det at bygge en helt ny fiskerihavn i Frederikshavn. Denne står færdig i 1956 og de tre gamle træskibsbyggerier flytter frem til 1960 ind på det nye areal i fiskerihavnen. Hjørne & Jacobsen der var blevet overtaget af B&W Alpha Diesel fik den nordligste plads, mens Brink & Sørensen der havde

overtaget Jens Nicolai Olsens skibsbyggeri fik den sydlige plads og brødrene Mortensen fik den mellemste plads.

På den nye Placering på Langerak opførtes op til 1960 en helt ny bygning med maskinværksted, lager og skibsbyggeri i stuen og kontor, lejlighed og badefaciliteter på første sal. Desuden blev det gamle træværksted med den nu over 100 år gamle stoksav flyttet fra den gamle til den nye placering.

Som helhed skønnes værftet at være bevaringsværdigt ud fra en kulturhistorisk målestok. I det der findes bygninger og maskiner som dækker hele perioden fra værftets start i 1904 med alle udviklinger fra træ- til metalbyggede skibe. Der ligger også en bevaringsværdi i, at værftet stadigt fungerer som reparationsværft. Såvel maskiner som beddinger fungerer stadigt og anvendes af det foreningsejede værfts medlemmer til vedligeholdelse af ejerforeningernes skibe.

Værftet er også vigtigt at bevare fordi det er det sidste håndværksmæssigt drevne træskibsværft i den by som om nogen var drivkraften i det højt specialiserede rødspættefiskeri i Kattegat og i Nordsøen.

Historien om værfterne i Frederikshavn

Dansk skibsbygningsindustri blev med udgangen af 1999 et værft fattigere. Det var det 139 år gamle værft DANYARD i Frederikshavn.

I Danmark har vi gennem mere end 1000 år bygget skibe. De sidste 150 år har skibsbygningsindustrien været en af hovedhjørnestenene i Dansk økonomi med masser af vigtige arbejdspladser. Forretningen var så stor, at man kunne aflæse handelen af et skib ud af den kvartalsvise opgørelse af betalingsballancen.

Industrien var så vigtig, at den blev statssubsidieret både med hensyn til billige lån, eksportkreditter og skattefordele.

I dag er der kun et af de store værfter tilbage og skibsbygnings-traditionen fortsætter på mindre bådebyggerier rundt om i landet.

Også Frederikshavn har været afhængig af skibsbygningsindustrien, og med lukningen af byens to store nybygningsværfter står byen med et identitetsproblem og et beskæftigelsesproblem. En alt for stor del af byens beskæftigelse, økonomi og uddannlesessystem har været hængt op på denne ene sorte industri, og de kommende år må vise om byen kommer til at gå i stå som købstad eller om der viser sig en helt ny niche byen kan hænge sin fortsatte udvikling op på.

Vi vil her forsøge at lægge en skitse til historien om såvel byens store arbejdsplads, som en af de væsentlige industrier i Danmark som er blevet lukket. Det er nu tiden er inde til at fastholde historien, om få år er det for sent.