W. KLITGAARD
Rekonstruktionsplan for maskinrumsopbygning og halvruf agter
I forbindelse med tilpasningen af W. KLITGAARDs profil, rigning og dækslayout til perioden 1891 – ca.
1910, skal nuværende kombinerede maskinruf/halvruf, udført af stål, rives og erstattes af to separate halvruf.
Der er valgt en udførelse, der står i relation til skibet efter udskiftning af dampmaskineriet ca. 1900. Til
grund for rekonstruktionen ligger følgende rekonstruktionsplan.
Dokumentation
Det historiske dokumentationsmateriale består af målingsbevis fra årene 1891, 1894, 1904 og 1913, samt
fotografier fra henholdsvis 1891, ca. 1908-1910 og 1912. I tillæg bygger oplysningerne på spor i bjælker om
bord.
Mens målingsbeviserne indikerer at skibets to halvruf fremstod nogen lunde uforandret indtil 1913, viser
billederne noget andet.
Det forreste halvruf
, kaldet ”Opbygning over Kedlen” havde ifølge målingsbeviserne følgende dimensioner,
målt på ruffets indersider: (opgivne i decimalfod, danske)
Længde: 6,9 fod = 216,6 cm
Bredde: 6,7 fod = 210,4 cm for; 6,35 fod = 199,4 cm midt; 6,0 fod = 188,4 cm agter
Højde: 1,2 fod = 37,7 cm
Imidlertid dokumenterer et foto fra 1891, at opbygningen over dampkedlen rager ca. 80 cm over dækket.
Dette har sin forklaring i, at skibets dampkedel var 220 cm høj. På foto fra Esbjerg 1908- 1910 kan
maskinruffet knapt ses, men synes at være ret lavt. På foto fra Århus havn 1912 ses et maskinruf under
lønninghøjde. Ruffet har et stort skylight, udstyret med messingribber, placeret forude på ruftaget. Et
vertikalt udstødningsrør står til styrbord. Nedgang med skydekappe og lange glidelister sidder i styrbords
side. Det kan synes som at der er to luger, en i hver ende af ruffet, der begge løber på de samme glidelister.
Halvruffet agter
havde ifølge målingsbeviserne følgende dimensioner (også målt på indersiderne):
Længde: 4,4 fod = 138,2 cm
Bredde: 5,3 fod = 166,4 cm for; 4,75 fod = 149,2 cm midt; 4,2 fod = 121,9 cm agter
Højde: 1,25 fod = 39,3 cm
Billederne fra 1891 og ca. 1910 viser et halvruf i overensstemmelse med målingsbeviset. Ruffet strækker sig
formentlig over to bjælkerum. Mesanmasten går ned gennem ruftagets forende. Ruffets beskedne størrelse
giver ikke anledning til at tro, at ruffet har haft skylight, da arealet var optaget af nedgangskappe, mesanmast
og kompassets nathus. Lys har derfor formentlig kommet ind gennem lysventiler i ruffets sider.
Rekonstruktion generelt.
Begge ruf var oprindeligt bygget af træ. De hvilede på solide kraveller og dæksbjælker og var opbygget med
relativt smalle egetræs karme med hjørnestykker, og fyldninger af fyr eller lærk. Ruftaget bestod af
fyr/lærketræsplanker, formentlig med randplanker af egetræ, på nedsvalede egetræsbjælker med beskeden
bjælkebugt. Plankerne var spigret, kalfatret og beget. Begge ruf var rigeligt forboltet til kraveller og bjælker
med gennemgående, galvaniserede klinkbolte. De var begge malede, med detaljer i blankskrabet udførelse.
Maskinruf
Ruffet konstrueres som beskrevet ovenfor. Længden tilpasses til eksisterende bjælkelag.
På ruffets agterside, forskudt til styrbord, anrettes nedgang til maskinrummet, bestående af halvdøre med
fyldinger og en skydekappe, der løber langskibs. Skydekappe i egetræ udføres efter Fondens anvisninger.
Halvdørene gik formodentlig ned til bundkarmen. Dette arrangement bliver dog næppe godkendt af
Søfartsstyrelsen, hvorfor halvdørene eventuelt afblændes på indersiden med en fast plade, i samråd med
Søfartsstyrelsen og Fonden.
Dørene får hængsler, kastekroge, lås og vrider m/udvendig knop, alt i poleret messing. Ruftag, skydekappe
og dørfyldinger males i samme farve som siderne.
Skylight i egetræ udføres efter Fondens anvisninger.
Karmer, hjørnestykker og dørrammer står blankskrabet, mens fyldinger males i en lys farve.
Øvrige detaljer, der ikke er beskrevet her, aftales på forhånd med Fonden.
Halvruf agter
Ruffet konstrueres som maskinruffet. Også her tilpasses længden til eksisterende bjælkelag. Ruffets
placering bestemmes af mesanmasten, da denne går ned langs indersiden af ruffets forkant.
På ruffets agterside, forskudt til styrbord, anrettes en nedgang, bestående af en lav skydekappe og halvdøre
med fyldinger, hvis dørstok formentlig har stået bundkarmen lige over dækket. Dette arrangement bliver dog
næppe godkendt af Søfartsstyrelsen, hvorfor halvdørene eventuelt afblændes på indersiden med en fast plade,
i samråd med Søfartsstyrelsen og Fonden.
Dørene får hængsler, kastekroge, lås og vrider m/udvendig knop, alt i poleret messing. Ruftag, skydekappe
og dørfyldinger males i samme farve som siderne.
Karmer, hjørnestykker og dørrammer står blankskrabet, mens fyldinger males i en lys farve.
Øvrige detaljer, der ikke er beskrevet her, aftales på forhånd med Fonden.
Antikvariske retningslinier
De to ruf genopbygges efter Skibsbevaringsfondens antikvariske retningslinier. Der skal benyttes materialer,
befæstigelser, forarbejdning og overfladebehandling, der er i overensstemmelse med
skibsbygningstraditionen omkring 1900. Dette udelukker brug af f.eks. syrefaste skruer og bolte, skruer med
krydsspor, forkromede beslag, moderne lim, fugemasser osv. Alle overflader skal slutbehandles med
håndværktøj, så f.eks. spor efter maskinhøvl, vinkelsliber eller pudsemaskine er slettet.
Overflader, der skal fremstå blanke, stryges med olie eller 1-komponent olielak. Malte overflader stryges
med linoliemaling eller traditionel, halvblank kuttermaling f.eks. Farvolin. Farver aftales med
Skibsbevaringsfonden.
Til hjælp ved rekonstruktionen leverer Skibsbevaringsfonden detaljeskitser i fornødent omfang. I det omfang
Søfartsstyrelsen måtte forlange egentlige konstruktionstegninger, udføres disse af værftet.