Mindeord om Ib Bjørn Poulsen
Vi har mistet en rigtig kammerat
.
Ib er der ikke mere til at hjælpe
,
støtte
,
trøste
,
lægge taktik,
skubbe til os
,
tage skraldet eller til at rejse sig og tale Værft historisk selskab sag. Det sidste kunne
han til perfektion og alle hørte efter
.
Og ikke bare fordi Ib havde ordet i sin magt
,
men fordi han
samtidig var dybt engageret, seriøs og brændte for alt hvad han foretog sig.
Jeg har kendt Ib i rigtigt mange år og da DANYARD lukkede blev jeg opfordret til ikke kun at
samle papir
,
men også de mennesker der havde givet hele deres liv til værftet
.
Her kunne jeg ikke
tænke på andre end Ib der indvilligede i at blive
"
praktisk gris" med alt det et sådant engagement
indebar.
Ib kastede sig ud i opgaven og fik skabt en organisation
,
en bestyrelse og samlet en stor gruppe
engagerede men uskolede
"
dokbisser
",
der udgør kernen i Værft historisk selskab den dag i dag. At
Ib overhovedet sagde ja lå helt klart i kortene. Han kunne ikke sidde stille. Han var kort forud
stoppet som formand for de folkevalgte statsrevisorer en opgave han havde været meget glad for og
dybt engageret i. Han havde derfor tid til at kaste sig ind i opgaven med gejst og engagement
.
For
det var en opgave der stod hans hjerte nær
.
Den handlede om hans gamle arbejdsplads værftet
,
hvor
han havde været dybt engageret i klub 2
,
inden han blev valgt til Folketinget for Socialistisk
Fo
l
keparti. Det var derfor også et engagement i de mennesker
,
som dengang gjorde det muligt for
ham at indfri sine politiske ambitioner. En anden grund til det store engagement var hans faglige
stolthed som maskinarbejder og hans glæde ved sejlads
,
skibe og skibsbygning.
Derfor må det have været en stor til
f
redsstillelse for hamat han fik organiseret købet af
Frederikshavn Bedding. Her kunne det hele gå op i en højere enhed og Frederikshavn kunne få et
projekt for alle der er interesseret i at bevare historien om skibene, skibsbygningen og samtidig pege
ind
i
den tid der kommer
.
Her kommer vi til at savne Ib. Allerede til sommer er der Nordisk Sejlads, hvor han har været en
bærende kraft til at f
å
arrangementet til Frederikshavn. Her skal vi rykke sammen og forsøge at
udfylde hullet efter ham og gøre det til et arrangement han ville have været stolt af.
Ib vidste at det stod alvorligt til
,
og han har givet os opgaver for og klædt os på til fremtiden, hvis
han skulle tabe kampen mod sygdommen
.
Lige til det sidste håbede vi sammen med familien at
dette store stærke menneske skulle blive iblandt os. Det lykkedes desværre ikke. I stedet må vi
sende en hilsen til Sara
,
Birgitte, Henriette og ikke mindst Birgit og fortælle dem
,
at når de tænker
tilbage på ham, så havde de en far eller en mand de kan være stolte over.
På vegne af
Værft Historisk selskab
Erik S. Christensen